Ordforbistring: Et flertal mente, han havde ret

Flertal

Når man på svensk siger ett flertal, mener man ikke majoriteten af noget, men blot et vist antal.
Eksempel: Tågolyckan krävde ett flertal dödsoffer betyder, at togulykken krævede mange dødsofre. Dette er en ordforbistring, som kan volde misforståelser.

Lang tid eller kort tid – vigtig svensk-dansk kulturel forskel (1)

Tid

Tid er et vigtigt aspekt, når man taler om kulturelle forskelle mellem dansk og svensk erhvervsliv.

Danskeren foretrækker altid kort tid og afskyr, når noget tager lang tid. Dette behøver ikke være tilfældet for svenskeren, hvor lang tid kan være lig med, at ting bliver gjort ordentligt, og at resultatet i den sidste ende bliver godt. Som fx i processen med beslutningstagning, hvor den svenske leder helst skal have opbakning og godkendelse fra sin organisation, inden der træffes en beslutning.

Danskeren, derimod, har ofte mandat til at træffe sine beslutninger selv. Det ene tager lang tid – det andet tager kort tid. Dette emne behandler vi i vores foredrag.

Ordforbistring: Et harmløst anslag

krig

Det svenske ord anslag anvendes oftest om et beløb, der er øremærket til et bestemt formål, budget.

Eksempel: Regeringens militäranslag var allt för lågt. Så selv om vi med dette eksempel har med noget krigerisk at gøre, så drejer det sig ikke om et militært angreb, men derimod om et budget. Dette er således endnu et eksempel på en ordforbistring mellem svensk og dansk.

Sproglige fælder: Hun var rigtig sød og gullig!

gulsot

Der er af forskellige årsager en del sproglige fælder mellem dansk og svensk. Nogle er morsomme, andre kan være mere alvorlige. Den sproglige fælde, jeg vil se på her, hører vel ind under kategorien morsomme/pudsige.

Det kan være godt at vide, at det svenske ord gullig betyder sød, kær. Så når vores venner hinsidan taler om, at flickan såg gullig ut, hentyder de ikke til en evt. begyndende gulsot hos hende, men derimod, at hun så nuttet ud. Hvis svenskerne vil tale om noget, der er gult, siger de gulaktigt.

Sprogfælde: Ideelt at være idealistisk

idealistisk

Dette er godt at kende lidt til en del af de sproglige faldgruber, der er mellem danske og svensk. Som regel gør sprogfælderne ikke den store skade, men skaber kun lidt forvirring og lokker måske et smil frem.

Et af mange eksempler er det svenske ord ideel, som på dansk (og norsk) skal oversættes med idealistisk.

Eksempel: Många ungdomsledare arbetar ideellt. Det siger altså ikke noget om kvaliteten af deres arbejde – blot at arbejdet er idealistisk.

Sprogfælde: Hvad søren er en svensk ’rockkrage’?

rockkrageGodt nok er der mange dårlige rocksangere til – sikkert også i Sverige – men alligevel….?

En svensk rock er på dansk en herrefrakke, og en krage er en krave, hvilket gør rockkragen til en krave på en herrefrakke. Havde kraven siddet på en damefrakke (en kappa), havde det følgelig været en kappkrage. Og så er der vist ikke længere tale om en sprogfælde.

Når vi nu taler om tøj, kan det være nyttigt at vide, at en svensk kjol svarer til en dansk nederdel. Hvis man vil tale om kjoler, skal man bruge ordet klänning.

Er det en habit, man vil tale med en svensker om, skal man ikke være nervøs for et bruge ordet kostym, for det hedder det nemlig. Og man kvajer sig heller ikke ved at sige kavaj om en blazer eller herrejakke.