S E M I N A R E R

Bedre kommunikation over Øresund

Øresund Kommunikation tilbyder seminarer, lynkurser og foredrag til dansk og svensk erhvervsliv med det formål at øge den sproglige og erhvervskulturelle forståelse mellem danskere og svenskere.

Seminarer varer cirka tre timer og giver et indblik i svensk forretningsforståelse, lumske sprogfælder, hilseformer, lidt udtale, de svenske tal med videre. Desuden ser vi på, hvorfor svenskere ofte har svært ved at forstå dansk, vi ser på nyttige hverdagsudtryk med mere.

Et seminar giver ud over ren læring også mulighed for dialog og svar på de spørgsmål, som deltagerne måtte have. Et seminar vil sikre deltagerne en betydeligt bedre kommunikation over Øresund med kunder, samarbejdspartnere eller kolleger. Et seminar er naturligvis informativt, men det er også underholdende.

Et seminar på cirka tre timer ser på:
• Lumske sproglige fælder
• De svenske tal – lidt træning i disse
• Den svenske udtale – deltagerne træner aktivt
• Nyttige ord og udtryk til uformel samtale – i det personlige møde og på telefon
• Den svenske forhandlingskultur
• Den svenske lederstil

Som udgangspunkt fokuserer seminaret til 75 procent på den sproglige kommunikation og 25 procent på erhvervskulturelle forskelle.

Seminaret tilpasses deltagernes virksomheds behov.

I stedet for seminarer kan man også vælge et foredrag, som tager kortere tid, og som er mindre omfattende.

Kontakt mig gerne for et tilbud eller for yderligere information vedr. seminarer (eller foredrag og lynkurser).